Gjerrild Klint

Gjerrild Klint (Midtjylland)
Gjerrild Klint
Gjerrild Klint
Gjerrild Klint, udsigt mod syd. Ved Gjerrild Klint starter en række jagtdykke- og fiskesteder ned langs Djurslands Østkyst.
Gjerrild Klint set fra syd
Gjerrild Klint, udsigt mod nord
Gjerild Klint set fra nord

Gjerrild Klint er en op til 20 meter høj og næsten 2 kilometer lang klint der ligger på Djurslands nordøstlige kyst til Kattegat, ca. 2.5 km nordøst for landsbyen Gjerrild.

Gjerrild Klints ældste lag går tilbage til næstsidste istid, Saale-istiden der sluttede for cirka 128.000 år siden. De yngste lag er fra seneste istid, Weichsel-istiden, der havde sit højdepunkt omkring 18.000 f.Kr. Selv om den ligger lige nord for kalkklinterne Karleby- og Sangstrup Klinter er det en helt anden geologisk struktur, der udelukkende er opbygget af aflejringer fra istiden.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy